Det bliver måske et lidt “rodet” tekst, da den ikke vil være struktureret eller linieret, da jeg vil gå frem og tilbage i tid og sted for at uddybe mig.
De fleste læsere kender mig fra det sted hvor jeg taler om min adoption, at være Inuit i Danmark om at have identitets problemer. De færreste ved hvorledes jeg får inspiration, hvorledes skriveprocessen er og hvor kilden kommer fra?!!!
I de tekster jeg skriver kommer impulsen fra mig. Jeg kan enten gå i flere dage, uger eller måneder også kommer skrive processen. Det er først når jeg vælger at skrive og når jeg har sat mig ned i sofaen, med mobilen i hånden at kanalen, energierne kommer til mig. Det er derfra jeg skriver og det er derfra ord og sætninger kommer frem og bliver fældet ned på displayet på mobilen.
At afkolonisere ens sind, er ikke blot hvorledes de historiske faktor har spillet ind i vores liv. Hvorledes vores kultur og identitet har været. Det er også hvorledes vi lever fra og hvorledes vi lever i og med naturen, hinanden, der er blevet koloniseret og det er også herfra at vi skal tilbage til vores rødder vores forfædre vores kilde, for at finde vores egentlige essens.
At miste denne connection og at leve i den vestelige verden som oprindelige folk, er som at miste en del af sjælen, for hele tiden må vi efterleve og efterligne en struktur, der er menneskelige skabt fra hovedet fra tænkningen. Vi er bliver sat i rammer og bokser og lever ved siden at hinanden og verden og ikke med.
Vi er blevet disconnected og derved genskaber vi hvorledes den vestligeverden strukturerer familieliv, livsindsigter og metoder. Vi har igennem kolonisering måtte frasige vores oprindelige kultur og identitet for at overleve og opretholde os som folk i verden.
Samtidig har vi tæt i vores gener i vores DNA, stadig vores kultur og identitet. Vi lever i en parallel verden, hvor vi i nogle relationer, kan efterleve vores sande kultur og i andre tilfælde må vi lukke os ned for at tilpasse os, for ikke at blive frastødt, diskrimineret eller talt ned til og ikke mindst for at ikke at miste vores børn.
Jeg har igennem min personlige rejse måtte erkende hvorledes jeg er og mine forfædre igennem 300 år, måtte mere eller mindre frakende vores oprindelige identitet og kultur. Hvorledes den vestlige kultur har sneget sig ind under huden på os og hvorledes den dag idag vi har indprentet det ind vores DNA den vestelige system og tankegang og at vi er ved at viderefører det til næste generation og til den generation som ikke er født endnu.
Det er jo en skandale og det er også nu at os der har muligheden for at tale herfra, må få tale tid, og at blive lyttet og hørt for at ændre verden. I denne forbindelse var jeg med til Re*Leadership festival i København som deltagere. Jeg blev inviteret af min gode ven Aka Hansen til at perspektivere oprindeligefolks måde at se verden på og hvorledes vi har et mere bæredygtigt liv.
Under denne festival, valgte jeg at stå frem med det som jeg også er og som jeg ikke har talt så meget om de sidste mange år. At vi er energetiske, at vores første sprog er det energetisk sprog . Se blot på hvorledes vi kommunikere med det nyfødte barn. Jeg talte om hvorledes vi i den vestelige verden har skabt en verden i den menneskelige tænkelige form og struktur, at vi derigennem har skabt tid og sted og derved konstrueret et liv og et samfund derved. Jeg talte om hvorledes vi gennem energierne kan skabe et liv og også et samfund der er baseret på naturens form og struktur, at vi igennem denne kanal kan skabe et liv der er bæredygtig for os selv, os mennesker på jorden og ikke mindst planeten. At vi igennem de energibomber vi egentlige er, kan skabe et liv, et samfund som er baseret på den baggrund, nemlig igennem naturens form og struktur.
For at komme derhen, er en af de første skridt at vi som oprindelige folk connecter derfra. At vi i vores kultur og måde at se familiebånd, familieliv, at leve i og omkring naturen og planeten er bæredygtigt. At vi tør at bryde med det etableret system. Det næste er at hjælpe den vestelige befolkning til at nå hertil. For den vestelige verden er så langt væk fra deres oprindelse, de har været så kultiveret i det system de har idag, det sidder så dybt i deres DNA og tankegang.
Jeg har igennem min søgning efter mening med mit liv. ( I vores oprindelige kultur, blev vi opdraget med, at vi som menneske Inuk har en mission med livet ) Citat fra Aka Hansen i hendes oplæg fra House Of We-Are-Nature. Fra Re*Leadership festival. At jeg har misset min mission, da min opdragelse og vores 300 års kolonisering af Danmark, strømmer igennem mine blodåre og DNA. Det har ført mig til mange afskygninger i det alternative verden. Det som har været en kæmpe hjælp og som jeg bruger den dag idag er min krop som på en måde er en stor sanse organ (huden, nervesystemet, cellerne, molekylerne, væske og sanseapparaterne) At den kan via energierne omkring mig og som er alt liv der vibrere omkring mig, skabe det liv jeg gerne vil og som min sjæl skal gennemleve dette liv og de næste mange liv fremover. At vi har denne kapacitet og at vi kan det ved at arbejde energetisk med vores krop og vores sanse organer.
Jeg bruger forskellige kropsbehandlinger for at være i dette, for det er ikke enkelt at være i et vesteligestyret system og samtidig være i naturens struktur som ekspandere og vibrer på andre frekvenser. Jeg bruger Access Bars, Kranio Sekral Terapi og tager antroposofisk medicin der understøtter mineralerne i kroppen. Men det vigtigste er nok at jeg tør at afkolonisere mit sind, at jeg bevæger mig ud og mere og mere væk fra det jeg er opdraget og oplært til. At jeg tør at tale fra denne her kilde og at acceptere at jeg har denne viden derfra og at den er utømmelig.
Jeg er så glad for at nå hertil og ja jeg har mistet min adoptivforældre og søskende på denne konto, familie medlemmer, sågar barndomsvenner, for at stå op og stå ved min kultur og identitet. Jeg har mistet nogle af mine oprindelige familier, gamle og nye relationer for at når hertil og jeg mister stadigvæk relationer i egen miljø, egen oprindeligefolk for at tale højt og jeg kommer til at miste folk på at tale herfra og dog har min rejse igennem mit liv været en ensom rejse og jeg er ikke længere bange for ensomheden, for det er den, jeg har overlevet med. For som et barn, der er taget væk fra ens kultur og identitet følger ensomheden med dig hele vejen. Nu er den blevet min bedte ven for den svigter aldrig. Ensomheden den vil altid være der så længe du rejser dig op, går din vej som er Meant To Be, så følger ensomheden med dig….. og dog finder du andre på din vej som går den samme vej og med dem ekspandere dit liv og deres liv. 
